Skip to main content

REKRUTTERINGSFORLØBET

Forud for din samtale hos Mantu beder vi dig om at sende os dit opdaterede CV. Derudover kan vi anmode om dokumentation vedrørende afsluttet uddannelse, én til to referencer og anden relevant dokumentation i din jobsøgningsproces. Afhængigt af kundens behov kan vi eventuelt anmode om fremsendelse af din straffeattest. Dette muliggør en hurtig og effektiv præsentation af din profil for den relevante virksomhed.

Vi opfordrer dig også til at reflektere over dine fremtidige ønsker med hensyn til arbejdsopgaver, arbejdsmiljø, geografisk placering, lønforhold, arbejdstimer og lignende. Dette vil forberede dig bedst muligt til mødet hos os.

 

Under samtalen
Ved samtalen med dig vil vi tale om din profil og dine præferencer for en kommende arbejdsplads. Begge dele gør vi for at matche din profil med relevante virksomheder og stillinger. Vi vil gennemgå dine arbejdsopgaver, kompetencer og resultater fra tidligere arbejdsgivere samt drøfte dine motivationsfaktorer for nuværende og tidligere jobskifte.

Herefter vil vi præsentere dig for relevante stillinger og tilhørende virksomheder og drøfte, hvordan disse matcher din profil. Hvis vi ikke umiddelbart kan matche din profil, gemmer vi dine oplysninger i vores database for at kunne tilbyde dig andre jobmuligheder i fremtiden.

Efter samtalen
Ved samtalens afslutning vurderer vi, i enighed med dig, om processen skal fortsætte, hvis din profil matcher en aktuel stilling. Hvis der mangler yderligere information, som f.eks. uddybning af dine kompetencer, resultater på CV, referencer, straffeattest osv., beder vi dig om at fremsende dette efter samtalen.

Præsentation af din profil for kunden

1.    Udformning af din kandidatprofil samt præsentation til kunden.

2.    Ønsker kunden at se dig til en jobsamtale, arrangerer vi det, og du vil herefter modtage en invitation og alle relevante detaljer for mødet.

3.    Jobsamtale hos kunden.

4.    Åben dialog mellem dig og kunden, samt sparring med Mantu om eventuelle yderligere samtaler eller ansættelseskontrakt.

5.    Afslutning med enten ansættelse eller afslag fra Mantu.

6.    Opfølgning efter din opstart. Har du spørgsmål, eller ønsker du blot at vende nogle observationer – naturligvis under fuld diskretion, hører vi også gerne fra dig inden opfølgning.

Ved afslag
Ved afslag vurderer vi, hvordan din profil kan matche andre relevante stillinger nu eller i fremtiden.

Ved afbud
Ved afbud bedes du kontakte Mantu i god tid via telefon eller e-mail: +45 41161314 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..